Er du over 25 år?
Er du over 25 år?
Så har du spændende uddannelses- og karrieremuligheder i Jammerbugt Kommune. Her kan du blandt andet blive voksenlærling eller voksenelev inden for sundhedsområdet.
Læs mere om dine muligheder herunder.
Voksenlærling
Når du er over 25 år kan du blive voksenlærling i Jammerbugt Kommune. Du skal blot være fyldt 25 år, når aftalen kommer i stand. Derudover er der i visse tilfælde mulighed for, at vi får voksenlærlingetilskud til din ansættelse.
For at blive godkendt til voksenlærlingetilskud er der nogle betingelser, som du skal opfylde. De er som følger:
- Du er ufaglært og ledig
- Du er faglært, ledig og har en forældet uddannelse
- Du er faglært ledig med mindst 12 ugers ledighed (i 2022)
Lønsats: 23.037 kr./måned
Få mere information ved at kontakte
Martin Østergaard, Jobcenter Jammerbugt
Mail art@jammerbugt.dk eller tlf. 41911925
Voksenelev
Når du er fyldt 25 år har du også mulighed for at blive voksenelev i Jammerbugt Kommune. Med en uddannelsesaftale med Jammerbugt Kommune, kan du begynde din nye fremtid. Der er blot nogle krav, som du skal opfylde.
- Du skal være fyldt 25 år
- Relevant erhvervserfaring*
- Vedlagt dokumentation i din ansøgning, der dokumenterer at kriterierne er opfyldt
*Relevant erhvervserfaring inden for social- og sundhedsoverenskomstens voksenområdet. Det drejer sig om praktisk hjælp og personlig pleje. Du skal have udført minimum 24 timer pr. uge i ét år inden for de seneste fire år.
Lønsats:21.676 kr./måned
Ansøg nu
Vil du være med til at gøre en forskel hver dag? For borgere, kolleger og dig selv. Tag første skridt i dag, og ansøg om at blive SOSU elev i Jammerbugt Kommune.